Sneen ligger stadig tykt i haven, og selvom solen skinner lystigt så sker der alligevel ikke ret meget. Musene er nu rykket helt frem til husmuren i deres jagt på føde og holder katten beskæftiget bag ruden i flere timer. Solsortene har revet samtlige mostotter væk langs nordsiden af huset - så det er jeg da fri for :-)
De frø jeg såede i januar og stillede ud i sneen står stadig og hygger sig i skyggen, det varer nok noget endnu inden der kommer liv i potterne. I ventetiden vil jeg så tagetes, violer, ærteblomster og forspire kartoflerne.
Så selvom jeg absolut er en af dem der til fulde har nydt hver eneste snedag i denne vinter er jeg nødt til at udbryde:
kom nu forår
Ingen kommentarer:
Send en kommentar